Skuldelev historie

 
Hvem boede i Skuldelev i midten af 1950'erne?

I februar 2015 så ca 35 lokale deltagere i Kaffeklubben de gamle Skuldelev film (1954)- og det skabte intense samtaler om "de gode gamle dage". Da det samtidig kom frem, at det amerikanske luftvåben havde affotograferet Danmark ganske nøje (i forbindelse med den kolde krig) - så opstod ideen om, at vi kunne forsøge at sætte navne på alle de mennesker, der boede i de huse vi kunne se på fotoet af Skuldelev.

Mange har deltaget i dette puslespil og nu udgiver Historisk forening for Skibby og omegn et hæfte om Skuldelev i deres serie Hændt og Husket.

Ud over beskrivelsen af beboere i Skuldelev kan man også læse fortællinger leveret af "gamle" Skuldelev'er og et interview med tidligere skoleinspektør Knud Jordy, der blev ansat, da den nye centralskole i Skuldelev blev bygget og børn fra Skuldelev, Østby og Sønderby blev samlet der i 1955.

Hæftet udgives søndag den 10. december 2017 kl. 14 - 16, hvor man kan høre om tilblivelsen og købe hæftet - og forhåbentlig også få en snak.
Helle Borg Hansen